Edith Andrups drab: Starten på Amagermandens rædselsregime 1987
En kold februarformiddag i 1987 blev den 73-årige enke Edith Louise Andrup fundet livløs i sin lejlighed på Frederikssundsvej i Valby. Hun var blevet kvalt med bare hænder, og gerningsmanden havde i et uhyggeligt forsøg på at udslette sporene efterladt fire åbne gashaner og et tændt stearinlys. Denne brutale handling i København markerede indledningen på en 23 år lang periode med rystende forbrydelser, der ville chokere hele Danmark. Gerningsmanden viste sig at være Marcel Lychau Hansen, senere berygtet som Amagermanden – en mand, der udadtil levede et tilsyneladende normalt liv som familiefar og respekteret ungdomsfodboldtræner på Amager, mens han i hemmelighed skjulte en mørk og farlig dobbeltidentitet. Hans sande ansigt blev først afsløret i 2010 ved et afgørende dna-match.
Facaden: Livet som familiefar, SAS-ansat og fodboldtræner
Marcel Lychau Hansen blev født i Dragør i 1965 og voksede op på Amager. Som ung arbejdede han i sin storebrors flyttefirma og var aktiv fodboldspiller. I 1988 stiftede han familie i Kastrup og fik to sønner. Frem til sin anholdelse i 2010 arbejdede han nattevagt som rengøringsmand for SAS i Københavns Lufthavn og trænede et ungdomsfodboldhold i AB Tårnby, hvor han var vellidt og opfattet som en troværdig skikkelse.
Efterforskningen: Ether, brandstiftelse og et overset spor
Da politiet i 1987 undersøgte Edith Andrups lejlighed efter drabet, fandt de spor efter et overfald. Ether var brugt til bedøvelse, efterfulgt af manuel kvælning og et forsøg på at maskere forbrydelsen som et røveri med brandstiftelse. Det kom senere frem, at Marcel Hansen blot en måned før drabet havde hjulpet Edith Andrup med at flytte møbler – en detalje, der i 2010 fik central betydning, da håndaftryk og hans dna-profil endegyldigt knyttede ham til sagen.
Lene Buchardt Rasmussen: 20 år senere pegede dna på Hansen
Tre år senere, i august 1990, forsvandt den 40-årige lærerinde Lene Buchardt Rasmussen under en cykeltur på Amager Fælled. Hendes lig blev fundet fem dage senere i Fasanskoven, offer for voldtægt og kvælning. Selvom dna fra gerningsmanden blev sikret, tillod datidens teknologi ikke en identifikation. Først i 2010, da sædspor fra en brutal voldtægt i en kolonihaveforening på Amager matchede dna-bevis fra både Fasanskovs-sagen og en voldtægt på Amagerkollegiet i 2005, begyndte politiets net at snævre sig ind om Hansen.
Systematisk terror: Voldtægter, afgørende mælkekarton
Mellem 1995 og 2010 udviklede Marcel Hansen et mere systematisk kriminelt mønster. I oktober 1995 brød han ind i en villa på Ingolfs Allé på Amager, hvor han i fire timer bandt og voldtog fire kvinder: to 14-årige, en 15-årig og en 23-årig. Smykker til en værdi af 65.000 kr., stjålet under overfaldet, blev senere fundet hos Hansens ældste søn under en ransagning i 2011 – et tragisk vidnesbyrd om familiens ubevidste involvering. I maj 2005 spredte han igen skræk, denne gang på Amagerkollegiet, hvor han overfaldt en 24-årig studerende. Han truede hende med kniv, tvang hende til at bære bind for øjnene og forgreb sig på hende i to timer. Her begik Hansen et afgørende fejltrin: han drak af en mælkekarton, hvis håndaftryk og dna-spor skulle blive nøglen til hans identifikation fem år senere.
Kastrup anholdelsen: Kondomfund og knusende dna-bevis
Klokken 15.23 den 12. november 2010 slog politiet til og stormede Hansens hjem i Kastrup. Under ransagningen fandt efterforskerne en pakke Thin-kondomer af mærket RFSU – præcis det samme mærke som var brugt ved voldtægten i kolonihaven på Amager samme år. Dette fund, kombineret med Hansens dna-profil der matchede sagens spor med en sandsynlighed på 1:1.000.000, eliminerede enhver tvivl om hans skyld.
Retssagen 2011: Benægtelser og forsøg på falsk dna-bevis
Under den efterfølgende retssag i Københavns Byret i slutningen af 2011 fastholdt Hansen sin uskyld. Han argumenterede, at "den rigtige gerningsmand ville slå til igen", og at hans fortsatte fangeskab ville bevise hans uskyld. Anklageren, Marie Tullin, afdækkede imidlertid et uhyggeligt mønster af sadisme og manipulation. Chokerende nok afslørede politiet under sagen, at Hansen havde forsøgt at smugle sædprøver ud af fængslet i gummihandske-fingre, formodentlig for at plante dem på et nyt offer og skabe forvirring om de afgørende dna-beviser.
Dommen: Livstid for sadistiske mord og fortsat manipulation
Den 22. december 2011 faldt dommen: livstidsfængsel for to mord og seks voldtægter. Retten betonede Hansens "udprægede sadistiske og psykopatiske adfærd", der kombinerede grov seksuel vold med psykologisk terror. Ofrene blev tvunget til umulige valg og truet på livet, og Hansen anvendte bevidst metoder som brug af gas, stearinlys og håndsprit for at fjerne spor. Selv efter dommen fortsatte Marcel Lychau Hansens manipulation. I 2012 blev han dømt for at have opfordret sin søn til at begå falske overfald med hans sæd for at konstruere et alibi – en plan, der yderligere understregede hans narcissistiske træk og totale mangel på anger.
Ofrenes traumer: Psykologens profil af kalkuleret seriemorder
Bag de kolde fakta om Amagermanden gemmer sig dybe menneskelige lidelser. Mandy Johnsen, der blev overfaldet som 17-årig i 2010, har beskrevet de 90 minutters tortur som "en evighed". De fire kvinder fra Ingolfs Allé-sagen i 1995 brød sammen under retssagen, og deres vidneudsagn afslørede varige mén – en af pigernes far begik selvmord få år efter tragedien. Retspsykolog Henrik Day Poulsen har karakteriseret Hansen som en "psykopat med narcissistiske træk", hvis evne til at opretholde en facade af normalitet i årtier vidner om hans farlighed. Hans metodiske planlægning, herunder brugen af sit job som flyttemand til at udpege potentielle ofre, understreger en kold, kalkuleret kriminel intelligens, der gjorde ham til en frygtet seriemorder i skyggerne.
Uopklarede sager: Amagermand bag flere uopdagede forbrydelser?
Journalisten Sebastian Richelsen har peget på en 10-årig periode (1997-2007), hvor Hansens kriminelle aktivitet tilsyneladende stoppede, hvilket kan indikere uopdagede forbrydelser. Flere uopklarede sager om kvindedrab i Københavnsområdet fra 1989-1990 har været genstand for spekulationer om Amagermandens mulige involvering, men mangel på afgørende dna-beviser har hidtil forhindret en officiel tilknytning.
Fremtiden: Prøveløsladelse, ekspertvurderinger og varige aftryk
Livstidsdommen over Marcel Lychau Hansen er ikke nødvendigvis endelig. Som en af de få danskere idømt denne straf, vil Hansen teoretisk kunne ansøge om prøveløsladelse fra 2023. Eksperter vurderer dog, at hans manglende samarbejde med fængselspsykiatere og den vedvarende farlighedsprofil sandsynligvis vil forlænge hans fangeskab betydeligt. Amagermandens sag står som en uhyggelig påmindelse om, hvor effektivt ondskab kan gemme sig bag en facade af normalitet, og hvordan selv banale fejl – som en glemt mælkekarton eller et tabt kondom – til sidst kan afsløre en seriemorder og bringe sandheden frem i lyset.
Kilder:
Vil du have flere dybdegående afsløringer af Danmarks mest chokerende kriminalsager? Følg KrimiNyt og bliv klogere på virkelighedens mørke sider.
