Øksemandens ankomst: Frygt og musikalsk varsel (1918-1919)
Mellem maj 1918 og oktober 1919 var New Orleans grebet af intens frygt. En ukendt seriemorder, af pressen døbt The Axeman of New Orleans, angreb primært italiensk-amerikanske borgere i deres hjem med en chokerende brutalitet, der sendte chokbølger gennem byen. Gerningsmanden, ofte omtalt som Axeman, brød typisk ind ved at fjerne paneler fra døre, anvendte ofrenes egne økser til de fatale angreb og forsvandt derefter sporløst. Et af sagens mest bizarre aspekter var et mystisk brev, der forbandt denne bølge af vold med byens livlige jazzscene og tilføjede et surrealistisk lag til et allerede makabert mysterium og en dybt rystende uopklaret sag. Hvad der startede som en serie brutale mord i New Orleans historie, udviklede sig til en fortælling, hvor musikken pludselig spillede en central rolle i kampen mod en usynlig fjende.
De første angreb: Mordene på Maggio og Axemans signatur
Terroren i New Orleans eskalerede den 23. maj 1918 med det brutale mord på ægteparret Joseph Maggio og Catherine Maggio. De blev fundet myrdet i deres lejlighed over deres købmandsbutik; Joseph med halsen skåret over og Catherine dræbt med en økse – et våben der viste sig at tilhøre dem selv, hentet fra deres eget gerningssted. Denne modus operandi – at skære sig adgang gennem en bagdør og anvende våben fundet i hjemmet – blev hurtigt Axemans uhyggelige signatur. Blot en måned senere, den 27. juni, blev Louis Besumer og Harriet Lowe overfaldet under lignende omstændigheder; Besumer overlevede, men Lowe døde senere af sine kvæstelser. New Orleans Politi, anført af inspektør Frank Mooney, stod over for et enormt pres for at opklare disse voldsomme forbrydelser. Mistanken faldt kortvarigt på Joseph Maggios bror, Andrew, men han blev senere renset, og jagten på den sande koldblodige morder fortsatte.
Målrettede angreb: Italienske-amerikanske ofre og motiver
Et tydeligt mønster viste sig hurtigt: omkring 80% af ofrene var italiensk-amerikanske borgere, mange af dem købmænd. Dette førte til udbredte spekulationer om, hvorvidt disse brutale mord var motiveret af etnisk had, da italienske immigranter udgjorde en markant del af New Orleans' befolkning på dette historiske tidspunkt. Fremtrædende aviser som Times-Picayune dækkede sagen intensivt og bidrog til panikken med sensationalistiske rapporter, der antydede alt fra mafiaopgør til handlinger begået af en person præget af mulig psykopati. Tidlige kriminologiske profiler foreslog, at Axeman måske primært gik efter kvinder og kun dræbte mænd, hvis de kom i vejen – en teori understøttet af angrebet på den gravide Anna Schneider, hvor hendes mand blev efterladt uskadt. Dog modsagdes dette af senere mord, som det på barberen Joseph Romano i august 1918, hvilket indikerede, at mænd også var direkte mål for denne skånselsløse vold.
Brevet: Axemans jazz-ultimatum og Gretna-angreb (marts 1919)
Sagen om The Axeman of New Orleans tog en uventet og uhyggelig drejning i marts 1919, da avisen Times-Picayune modtog og publicerede et brev, angiveligt fra Axeman selv. Dette berygtede brev fra Axeman, dateret 'fra det hotteste helvede', var skrevet i et teatralsk og truende sprog. Den formodede seriemorder pralede af sine overnaturlige evner og erklærede, at han ville angribe igen den 19. marts, præcis 15 minutter over midnat. Der var dog en bizar flugtvej: Enhver husholdning, der den nat spillede jazzmusik, ville blive skånet af Axeman. New Orleans, kendt for sin unikke kultur, reagerede prompte. Den nat fyldtes byens gader og hjem med tonerne af jazz. Orkestre spillede på hvert gadehjørne, og folk samledes for at spille musik i deres stuer. Mirakuløst nok blev ingen angrebet i New Orleans den nat. Chokerende nok blev Rosie Cortimiglia og Charles Cortimiglia dagen efter brutalt overfaldet i Gretna, en forstad til New Orleans, og deres lille datter Mary Cortimiglia døde i det, der fremstod som et brutalt familiemord.
Fejldomme og sidste offer: Jagten på Axeman (oktober 1919)
Cortimiglia-sagen førte til et af de mørkeste kapitler i efterforskningen af The Axeman of New Orleans: En forhastet retssag, hvor en traumatiseret Rosie Cortimiglia under enormt pres fejlagtigt udpegede sine naboer, Frank Jordano og Iorlando Jordano, som gerningsmændene. Trods manglende beviser blev de dømt – faderen til livstid, sønnen til døden. Dommen blev heldigvis omstødt, da Rosie senere trak sin anklage tilbage. Politiet i New Orleans var fortsat på bar bund i jagten på den virkelige Axeman. Det sidste registrerede Axeman-angreb fandt sted i oktober 1919 med mordet på Mike Pepitone. Gennem årene har adskillige teorier om Axemans identitet floreret, herunder mistanken mod Joseph Mumfre, en mand med en kriminel fortid, der i 1922 blev dræbt i Los Angeles af enken efter Mike Pepitone, et af Axemans formodede ofre. Men ligesom mange andre spor løb dette ud i sandet, og The Axeman of New Orleans blev aldrig med sikkerhed identificeret, hvilket cementerede sagens status som en berygtet uopklaret sag.
The Axemans arv: Uløst gåde i New Orleans' historie
The Axeman of New Orleans forbliver en af amerikansk kriminalhistories mest fascinerende og uløste gåder. Var motivet bag disse brutale mord etnisk had, en sygelig trang til at skabe kaos, en pervers leg med New Orleans' samfund gennem den berygtede opfordring til at spille jazz, eller noget helt fjerde? Axemans brug af ofrenes egne redskaber og det konsekvente fravær af tyveri fra gerningsstederne antyder, at motivet var dybere end blot materiel vinding – måske en dyb psykopatisk trang til at krænke selve følelsen af tryghed i hjemmet, et træk der ses hos visse seriemordere. Sagen om The Axeman of New Orleans lever videre i byens folklore, i sange og på de utallige spøgelsesture, der genfortæller historien om den jazz-elskende koldblodige morder, der forvandlede New Orleans' pulserende kultur til et makabert skuespil og skrev sig ind som en mørk del af New Orleans historie. Axeman står tilbage som en gådefuld skygge i historien, en påmindelse om en tid, hvor frygten havde et ansigt, der aldrig blev afsløret, men hvis ekko af vold stadig kan mærkes i byens mørke gyder.
Kilder:
Vil du dykke ned i flere uopklarede mysterier og historiske kriminalsager? Følg KrimiNyt og få de mørkeste historier direkte i dit feed.
