{"da":"Quick Facts","en":"Quick Facts"}
Den 30. marts 1981, klokken 14:27, rystedes USA af et chokerende attentat. Seks skud genlød uden for Washington Hilton
John Hinckley Jr.'s besættelse af filmen *Taxi Driver* og Jodie Foster begyndte i slutningen af 1970'erne. Han identificerede sig stærkt med filmens hovedperson, Travis Bickle, en isoleret taxachauffør, der i filmen planlægger et politisk attentat. Da Hinckley i 1980 opdagede, at Foster skulle studere på Yale Universitet, fulgte han efter hende. Over for sine forældre foregav han at deltage i et skriveværksted, men hans sande formål var at opsøge Foster. Hans forsøg på kontakt via telefon og breve, hvor han erklærede sin kærlighed, blev konsekvent afvist, hvilket forværrede hans psykiske sygdom. Få timer før attentatet på Ronald Reagan, skrev Hinckley et sidste brev til Foster. Heri erklærede han, at han var villig til at ofre sin frihed, og måske endda sit liv – en nærmest selvmorderisk dedikation – for at udføre en 'historisk handling', der, i hans forkvaklede sind, ville vinde hendes respekt.
Adskillige forvarsler pegede mod den tragedie, der skulle udspille sig ved Washington Hilton Hotel. Allerede i oktober 1980 blev John Hinckley Jr. anholdt i Nashville lufthavn med tre våben i sin bagage. Anholdelsen skete, fordi daværende præsident Jimmy Carter befandt sig i byen. Trods dette alarmerende fund undlod FBI at koble hændelsen til en potentiel trussel mod en præsident, og Hinckley slap med en bøde. Efter Ronald Reagans valgsejr i november 1980 skiftede Hinckley fokus. Selvom han påstod en vis sympati for Reagans politik, var hans primære motivation for det planlagte attentat at opnå den berømmelse, han troede ville imponere Jodie Foster. I ugerne op til skyderiet forberedte han sig metodisk. Han anskaffede en Röhm RG-14 revolver og de berygtede "Devastator"-kugler, designet til at eksplodere ved anslag. Han studerede Reagans kalender og bookede et hotelværelse nær Washington Hilton Hotel, klar til at udføre sin plan.
Den fatale mandag eftermiddag, da præsident Ronald Reagan forlod Washington Hilton Hotel efter en tale, slog John Hinckley Jr. til. En alvorlig fejl fra Secret Service betød, at en gruppe tilskuere, heriblandt Hinckley, havde fået lov at stå faretruende tæt på præsidentens rute. Forklædt i en regnfrakke og positioneret blandt pressefotograferne, åbnede Hinckley ild. Det første skyderi ramte pressetalsmand James Brady i hovedet og politibetjent Thomas Delahanty i nakken. I det umiddelbare kaos reagerede Secret Service-agent Jerry Parr instinktivt og skubbede præsidenten mod den ventende limousine. Et tredje skud forfejlede sit mål. Det fjerde ramte agent Timothy McCarthy, der heroisk stillede sig i skudlinjen. Det femte skud prellede af på limousinens panserglas. Det sjette og sidste skud, en af de farlige "Devastator"-kugler, rikochetterede fra bilens panser og ramte Ronald Reagan under venstre arm, en handling af ekstrem vold.
Umiddelbart mærkede præsident Ronald Reagan ikke skuddet, men kollapsede kort efter i limousinen. På George Washington University Hospital afslørede lægerne et lille indgangssår; kuglen var stoppet faretruende tæt på hans hjerte, mindre end en tomme fra en fatal udgang. Selv i denne kritiske situation bevarede Reagan sin velkendte humor; hans kommentar til kirurgerne – "Jeg håber, I alle er republikanere" – er siden blevet legendarisk. Mens præsidenten kæmpede for sit liv, forsøgte Secret Service at kontrollere informationsstrømmen, hvilket resulterede i betydelig forvirring i medierne. Dette inkluderede en fejlagtig melding om, at James Brady var afgået ved døden, hvilket bidrog til den kaotiske situation omkring denne højprofil sag.
Den efterfølgende retssag mod John Hinckley Jr., som startede i maj 1982, udviklede sig til et intenst juridisk drama i USA. Forsvaret anførte, at Hinckley var psykisk syg, led af skizofreni, og underbyggede dette med blandt andet en CAT-scanning, der viste abnormaliteter i hans hjerne. Anklagemyndigheden portrætterede ham derimod som en kold og beregnende gerningsmand, muligvis med narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Juryens kendelse – ikke skyldig på grund af sindssyge – skabte ramaskrig. Denne kontroversielle dom i en så højprofil sag udløste landsdækkende protester og førte til betydelige reformer af amerikansk lovgivning om mental sundhed og strafansvar, en skandale for mange, der mente, retfærdigheden ikke var sket fyldest.
Dette attentat på Ronald Reagan fik vidtrækkende og varige konsekvenser. James Brady, som blev alvorligt invalideret af skyderiet, blev en passioneret fortaler for strengere våbenkontrol. Hans utrættelige arbejde kulminerede i vedtagelsen af Brady-loven i 1993, der indførte obligatoriske baggrundstjek ved køb af våben i USA. Secret Service implementerede også omfattende ændringer i deres procedurer for præsidentbeskyttelse for at forhindre lignende vold i fremtiden. John Hinckley Jr. tilbragte de følgende 35 år på St. Elizabeths mentalhospital, indtil han i 2016 blev betinget løsladt. I 2022 blev han af en dommer erklæret fuldt rehabiliteret og fri for psykotiske symptomer. Præsident Reagan kom sig fuldstændigt og fuldførte sin embedsperiode. Denne højprofil sag står stadig som et uhyggeligt eksempel på, hvordan en ung mands psykiske sygdom og besættelse af en filmstjerne og en film kunne føre til et voldsomt politisk attentat, der rystede en hel nation.
Kilder:
Fascineres du af komplekse kriminalsager og skæbnesvangre attentater? Følg KrimiNyt for flere dybdegående historier fra virkelighedens mørkeste kapitler.
Admin
Den 30. marts 1981, klokken 14:27, rystedes USA af et chokerende attentat. Seks skud genlød uden for Washington Hilton Hotel, og hvad der skulle have været et rutinemæssigt offentligt optræden for præsident Ronald Reagan, eskalerede til et voldsomt skyderi. Kuglerne ramte ikke kun præsidenten, men også hans pressetalsmand James Brady, en Secret Service-agent og en politibetjent. Gerningsmanden var den 25-årige John Hinckley Jr. Hans motiv var ikke politisk; snarere var dette angreb på præsidenten et desperat udslag af en psykisk sygdom og en sygelig besættelse af skuespillerinden Jodie Foster. Hinckley håbede, at denne ekstreme vold ville vinde hendes anerkendelse, en forskruet idé næret af en dyb fascination af Martin Scorseses film *Taxi Driver*.
John Hinckley Jr.'s besættelse af filmen *Taxi Driver* og Jodie Foster begyndte i slutningen af 1970'erne. Han identificerede sig stærkt med filmens hovedperson, Travis Bickle, en isoleret taxachauffør, der i filmen planlægger et politisk attentat. Da Hinckley i 1980 opdagede, at Foster skulle studere på Yale Universitet, fulgte han efter hende. Over for sine forældre foregav han at deltage i et skriveværksted, men hans sande formål var at opsøge Foster. Hans forsøg på kontakt via telefon og breve, hvor han erklærede sin kærlighed, blev konsekvent afvist, hvilket forværrede hans psykiske sygdom. Få timer før attentatet på Ronald Reagan, skrev Hinckley et sidste brev til Foster. Heri erklærede han, at han var villig til at ofre sin frihed, og måske endda sit liv – en nærmest selvmorderisk dedikation – for at udføre en 'historisk handling', der, i hans forkvaklede sind, ville vinde hendes respekt.
Adskillige forvarsler pegede mod den tragedie, der skulle udspille sig ved Washington Hilton Hotel. Allerede i oktober 1980 blev John Hinckley Jr. anholdt i Nashville lufthavn med tre våben i sin bagage. Anholdelsen skete, fordi daværende præsident Jimmy Carter befandt sig i byen. Trods dette alarmerende fund undlod FBI at koble hændelsen til en potentiel trussel mod en præsident, og Hinckley slap med en bøde. Efter Ronald Reagans valgsejr i november 1980 skiftede Hinckley fokus. Selvom han påstod en vis sympati for Reagans politik, var hans primære motivation for det planlagte attentat at opnå den berømmelse, han troede ville imponere Jodie Foster. I ugerne op til skyderiet forberedte han sig metodisk. Han anskaffede en Röhm RG-14 revolver og de berygtede "Devastator"-kugler, designet til at eksplodere ved anslag. Han studerede Reagans kalender og bookede et hotelværelse nær Washington Hilton Hotel, klar til at udføre sin plan.
Den fatale mandag eftermiddag, da præsident Ronald Reagan forlod Washington Hilton Hotel efter en tale, slog John Hinckley Jr. til. En alvorlig fejl fra Secret Service betød, at en gruppe tilskuere, heriblandt Hinckley, havde fået lov at stå faretruende tæt på præsidentens rute. Forklædt i en regnfrakke og positioneret blandt pressefotograferne, åbnede Hinckley ild. Det første skyderi ramte pressetalsmand James Brady i hovedet og politibetjent Thomas Delahanty i nakken. I det umiddelbare kaos reagerede Secret Service-agent Jerry Parr instinktivt og skubbede præsidenten mod den ventende limousine. Et tredje skud forfejlede sit mål. Det fjerde ramte agent Timothy McCarthy, der heroisk stillede sig i skudlinjen. Det femte skud prellede af på limousinens panserglas. Det sjette og sidste skud, en af de farlige "Devastator"-kugler, rikochetterede fra bilens panser og ramte Ronald Reagan under venstre arm, en handling af ekstrem vold.
Umiddelbart mærkede præsident Ronald Reagan ikke skuddet, men kollapsede kort efter i limousinen. På George Washington University Hospital afslørede lægerne et lille indgangssår; kuglen var stoppet faretruende tæt på hans hjerte, mindre end en tomme fra en fatal udgang. Selv i denne kritiske situation bevarede Reagan sin velkendte humor; hans kommentar til kirurgerne – "Jeg håber, I alle er republikanere" – er siden blevet legendarisk. Mens præsidenten kæmpede for sit liv, forsøgte Secret Service at kontrollere informationsstrømmen, hvilket resulterede i betydelig forvirring i medierne. Dette inkluderede en fejlagtig melding om, at James Brady var afgået ved døden, hvilket bidrog til den kaotiske situation omkring denne højprofil sag.
Den efterfølgende retssag mod John Hinckley Jr., som startede i maj 1982, udviklede sig til et intenst juridisk drama i USA. Forsvaret anførte, at Hinckley var psykisk syg, led af skizofreni, og underbyggede dette med blandt andet en CAT-scanning, der viste abnormaliteter i hans hjerne. Anklagemyndigheden portrætterede ham derimod som en kold og beregnende gerningsmand, muligvis med narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Juryens kendelse – ikke skyldig på grund af sindssyge – skabte ramaskrig. Denne kontroversielle dom i en så højprofil sag udløste landsdækkende protester og førte til betydelige reformer af amerikansk lovgivning om mental sundhed og strafansvar, en skandale for mange, der mente, retfærdigheden ikke var sket fyldest.
Dette attentat på Ronald Reagan fik vidtrækkende og varige konsekvenser. James Brady, som blev alvorligt invalideret af skyderiet, blev en passioneret fortaler for strengere våbenkontrol. Hans utrættelige arbejde kulminerede i vedtagelsen af Brady-loven i 1993, der indførte obligatoriske baggrundstjek ved køb af våben i USA. Secret Service implementerede også omfattende ændringer i deres procedurer for præsidentbeskyttelse for at forhindre lignende vold i fremtiden. John Hinckley Jr. tilbragte de følgende 35 år på St. Elizabeths mentalhospital, indtil han i 2016 blev betinget løsladt. I 2022 blev han af en dommer erklæret fuldt rehabiliteret og fri for psykotiske symptomer. Præsident Reagan kom sig fuldstændigt og fuldførte sin embedsperiode. Denne højprofil sag står stadig som et uhyggeligt eksempel på, hvordan en ung mands psykiske sygdom og besættelse af en filmstjerne og en film kunne føre til et voldsomt politisk attentat, der rystede en hel nation.
Kilder:
Fascineres du af komplekse kriminalsager og skæbnesvangre attentater? Følg KrimiNyt for flere dybdegående historier fra virkelighedens mørkeste kapitler.
Admin